Torrevieja - træningslejre


Torrevieja Sports City tilbyder muligheder for træningslejre og træningsophold for alt fra skolegrupper til elitesportsudøvere, indenfor eksempelvis håndbold og fodbold. Stedets faciliteter er udtænkt baseret på solid erfaring og forskellige undersøgelser, så området har en gennemtænkt infrastruktur.

Der er mulighed for at praktisere stort set alle sportsgrene, og den store sportsby tilbyder flere sportsbaner og træningsanlæg såsom olympisk swimmingpool, fitnesscenter og overdækket pavillon til at spille basketball, hockey, volleyball, indendørs fodbold og tennis. Der er også fine forhold for håndbold træning og der er kunstbaner til fodboldtræning. Der er ligeledes faciliteter, som er tilpasset forskellige handicapbehov.

Alt i alt er Torrevieja Sports City det perfekte sted at holde træningslejre for grupper og for de fleste sportsgrene. Et godt kvalificeret bud på et udgangspunkt for årets træningslejr.

Om træningslejre i Torrevieja

Torrevieja ligger ca. 45 km. fra Alicante lufthavn og er en hyggelig kystby syd for provinsen Alicante, omgivet af golfbaner og nær det enestående naturreservat 'lagunas de La Mata y Torrevieja'. Klimaet i Torrevieja er typisk for middelhavsområdet, med gennemsnitstemperaturer mellem 12°C og 25°C - en oplagt lokation for en succesfulde træningslejre. 

5 km. fra selve Torrevieja ligger Torrevieja Sports City, som tilbyder fantastiske muligheder for at være aktiv og er den optimale base for træningslejre og -ophold for såvel amatører og elite-sportsudøvere. Faciliteterne er yderst velfungerende og i Torrevieja Sports City er der mulighed for at praktisere en lang række forskellige sportsgrene på topmoderne træningsanlæg - herunder fodbold, atletik, svømning, basketball, fitness, rugby, volleyball, hockey, martial arts. Torreviejas kysstrækning på 20 km giver endvidere rig mulighed for aktiviteter på stranden og i vandet, bl.a. på Playa de la Mata, Torreviejas største strand.

Der er overdækkede pavilloner til sportsudøvelse i dårligt vejr, så alt i alt er Torreviejas Sports City et meget kvalificeret sportstilbud for skoler, klubber, foreninger og forbund, som ønsker en mulighed for at gennemføre en træningslejr på højt niveau.

Træningslejr med "all inclusive"

Vi kan sammensætte træningslejren præcis som I ønsker. I kan vælge at stå for en stor del af arrangementet selv eller I kan overlade hele processen til os.

De fleste grupper foretrækker at lade os gennemtænke og planlægge hele opholdet lige fra I bliver hentet af bussen i lufthavnen, til forplejning, træningskampe, sociale aktiviteter og vandaktiviteter eller cykelleje. 

Vi tilbyder forskellige muligheder for aktiviteter i området. Blandt andet Padel Sup (Stand Up Padling), windsurfing kursus, zumba og heldagsleje af mountainbike. Læs mere om vores aktivprogram her. 

Indkvartering i Torrevieja

I Torreviejas Sports City kan I vælge mellem indkvartering i lejligheder eller på hotel. I de fine lejligheder er der mulighed for selv at lave mad. Se mere om mulighederne for indkvartering her, og se vores vejledende priser for et ophold her.

Kontakt os

Hvis I ønsker yderligere information om træninglejre til Torrevieja, så er I velkomne til at ringe på 80 20 88 70. Vi sender meget gerne et uforpligtende tilbud på jeres næste træningslejr eller sportsrejse til Torrevieja - bestil tilbud via knappen nedenfor.
 
 
Skrevet af Jeanette Staunstrup Christensen
Din ekspert
Lise Sloth Pedersen
2013 © AlfA Travel   l   Nygade 5   l   7500 Holstebro   l   Telefon 70 22 88 70   l  Mail
Modtag gode tilbud og nyheder
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV
Som modtager af AlfA Travels nyhedsbreve er du først i køen, når vi udsender gode tilbud og rejsenyheder :)

Vi sender normalt 1-2 nyhedsbreve i måneden.
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV