Studierejser Riga


Riga er hovedstad i Letland og Baltikums perle. Den smukke by ligger for foden af Daugava floden og er den største by i de baltiske stater. Riga er en perfekt destination for studierejsen - det tager blot ca. 1½ time at flyve dertil, byen byder på fascinerende historiske seværdigheder, betagende natur, og så er der billigt at opholde sig. Vi er gerne behjælpelige med at sammensætte en studierejse til Riga, der passer til lige netop jeres gruppes ønsker og behov.

Studierejse til Riga

Riga er en yderst relevant destination for studierejsen, hvis I ønsker gode muligheder for et spændende fagligt program. Blandt andet byder byen på charmerende middelalderkvarterer i den gamle bydel, hvilken desuden er på UNESCO’s verdensarvsliste. Den gamle bydel er et must på studierejsen til Riga. På vejen ned ad de smalle, skæve gader, kan I opleve mere end 150 historiske og arkitektoniske monumenter. I kan også opleve fine bygninger i den særlige jugendstil fra begyndelsen af 1900-tallet og ikke mindst historiske aftryk fra tiden i den kommunistiske sovjetunion. Riga har sidst men ikke mindst en venlig lokalbefolkning, velfungerende transport og ordnede forhold, som ligeledes gør byen til en god destination for en vellykket studietur.

Riga byder også på...

Overalt i Riga er der små oaser, hvor I kan nyde naturen og stilheden midt i storbyen. Der er også mulighed for en sejltur på en af kanalerne og et besøg i det ikoniske tv-tårn på øen Zakusala, hvor I kan nyde udsigten over Riga fra 100 meters højde. Mad og drikke i Riga byder både på lokaliteter fra det lettiske køkken, heriblandt den lokale drink Balsam - en spiritus tilsat urter, som, modsat hvad navnet antyder, ikke nødvendigvis er så blid.. Der findes også adskillelige andre landes køkkener, så det er muligt at finde noget for enhver smag.

I centrum findes mange gamle butikker og mærkevarerbutikker, og de større shoppingcentre findes primært i forstæderne. Hovedhandelsgaden i centrum hedder Audeju, og her er der god mulighed for nogle timers shopping og hygge på én af de mange cafeer. Tager I lidt udenfor Riga, kan I besøge Centralmarkedet - markedet blev etableret allerede i 1201, samtidigt med etableringen af selve byen, og i dag er markedet et af Europas største af sin slags.

Vil du vide mere?

Der er uanede muligheder for at arrangere et spændende fagligt program på studierejsen til Riga. Vi hjælper gerne med at planlægge jeres samlede studierejse, herunder indkvartering, transport og seværdigheder og program undervejs.

Kontakt os på tlf. 80 20 88 70 eller info@alfatravel.dk hvis I har spørgsmål eller ønsker et uforpligtende tilbud på jeres studierejse. I kan også benytte formularen nedenfor.
Skrevet af Jeanette Staunstrup Christensen
Din ekspert
Lotte Ladefoged
2013 © AlfA Travel   l   Nygade 5   l   7500 Holstebro   l   Telefon 70 22 88 70   l  Mail
Modtag gode tilbud og nyheder
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV
Som modtager af AlfA Travels nyhedsbreve er du først i køen, når vi udsender gode tilbud og rejsenyheder :)

Vi sender normalt 1-2 nyhedsbreve i måneden.
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV