Studierejser Helsinki


På en studierejse til Helsinki rejser I bogstavelig talt til kontrasternes hovedstad. Sporene fra byens 450 år gamle historie ses tydeligt i både arkitekturen, maden, design og kulturen, mens nye, hippe områder findes flere og flere steder - fx Vestra Hamnen med området Jätkäsaari eller Fiskehavnen med området Södervik. Når man går gennem Helsinkis gader, blandes duften af kaffe med duften af hav, og seværdigheder står i kø - det er bare om at vælge!

Om at være på studierejse i Helsinki

Helsinki ligger ud til det baltiske hav og består af i alt 315 øer. En tredjedel af byen udgøres af luftige, grønne områder, mens mange af seværdighederne ligger meget centralt og endda i gåafstand fra hinanden. Foretrækker man at komme hurtigere rundt end på gåben, har Helsinki et yderst velfungerende transportsystem bestående af busser, metro og sporvogne. Særligt sporvognene kan anbefales, for eksempel linje 3B og 3T der kører i ottetaler og derfor altid kommer tilbage til udgangspunket. Helsinki er kort sagt en meget behagelig og nem by at opholde sig i på en studierejse.

Seværdigheder i Helsinki

Uanset hvad jeres fokus for studierejsen er, er der rig mulighed for spændende eller faglige aktiviteter i Helsinki. Besøg fx Heureka, Finlands største videnskabscenter, FAZER Chocolate Factory eller de mange spøjse temamuseer i den nærliggende by Tampere. Dyk også ned i den finske kultur og besøg fx det gamle Hakaniemi-torv, find en af de små teltboder og bestil en "possu" - en stor firkantet berliner, som finnerne holder meget af. Prøv også en ægte finsk tradition; sauna! Det er wellness, råhygge og kultur på én gang. Se flere programmuligheder i Helsinki.
 

Skal vi lave et tilbud til jer?

Kunne du tænke dig at høre mere om jeres muligheder for en studierejse til Helsinki? Vi laver meget gerne et tilbud, tilpasset efter jeres gruppes ønsker, og det er helt uforpligtende.

Kontakt os på 8020 8870 eller info@alfatravel.dk. Du kan også bestille et tilbud herunder.
Skrevet af Jeanette Staunstrup Christensen
Din ekspert
Hanne Troelsgaard
2013 © AlfA Travel   l   Nygade 5   l   7500 Holstebro   l   Telefon 70 22 88 70   l  Mail
Modtag gode tilbud og nyheder
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV
Som modtager af AlfA Travels nyhedsbreve er du først i køen, når vi udsender gode tilbud og rejsenyheder :)

Vi sender normalt 1-2 nyhedsbreve i måneden.
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV