|
Ca. et kvarters kørsel fra Lillehammer ligger Hafjell, et af Norges største og mest populære skianlæg. Hafjell er af flere omgange kåret til et af de bedste skianlæg i verden, og mange professionelle skiløbere og snowboardere kommer også her pga. de gode forhold. Hafjell er også oplagt til en skolerejse på ski!
|
Hafjell tilbyder et stort udvalg af pister, som til sammen giver de bedste forhold for både nybegyndere, øvede og eksperter. Test fx jeres evner på en af de 3 sorte pister, den længste nedfart på 7 m eller nyd den smukke natur i et roligere tempo på de blå og grønne nedfarter. I kan også prøve kræfter med de velholdte og udfordrende olympiske bakker fra Vinter-OL i Lillehammer i 1994. Læs mere skifakta fra Hafjell HER.
|
Hafjell samarbejder med Skeikampen i Gausdal, Kvitfjell og Gålå, så liftkortet gælder i alle 4 områder. Det er fx nemt at tage et smut til Kvitfjell, der ligger lidt nordligere end Hafjell.
|
Hafjell området har særdeles gode forhold for snowboardere - her er både et stort område for nybegyndere og de mere øvede. Der er mulighed for at prøve kræfter med både halp-pipe, quarter-pipe og et såkaldt ”really big, big jump” for de modige.
|
I Hafjell finder I masser af hyggelige cafeer og restauranter, hvor I kan slappe af mellem alle timerne på ski. Der er også mulighed for aftenskiløb på oplyste pister, ligesom der er bobslæde- og kælkebane, hvor der er mulighed for mange timers sjov. Sidst men ikke mindst er indkvarteringen i Hafjell generelt af en rigtig god standard, så jeres hytter eller lejligheder indbyder sikkert også til mange timers hygge og socialt samvær. Læs mere om indkvartering HER.
|
Vil du høre mere om vores skirejser til Hafjell, så giv os et kald på 8020 8870 eller send en mail til info@alfatravel.dk. 
|
|
|