Når I skal på skirejse, er det vigtigt, at der bliver taget stilling til hvorledes rejsedeltagerne er dækket forsikringsmæssigt. Vi er som bekendt ikke længere dækket af det gule sygesikringskort, når vi rejser ud af landet – det gør sig også gældende for skirejser. Det blå EU sygesikringskort, som nu gælder, giver os ret til behandling på offentlige hospitaler, på samme vilkår som indbyggerne i det pågældende land. Dette kan i flere europæiske lande betyde en egenbetaling på 30 og 40%. I fx Østrig er der kun mulighed for behandling på offentligt hospital – og mange af klinikkerne tæt på skiområderne er private.

Ofte er undersøgelser og behandling på private klinikker og sygehuse ligefrem med 100% egenbetaling. De fleste steder er redningstjenesten på bjerget, helikopter-beredskabet og ofte også ambulancetjenesterne drevet af private firmaer, og dermed også med 100% egenbetaling. Med ophøret af den gule sygesikring er der ligeledes ikke længere alarmcentral og et sted at ringe hen for hjælp, hvis uheldet er ude – denne service findes kun, hvis du har tegnet en skirejseforsikring. Hvis man er kommet til skade og ikke har mulighed for at komme hjem med den oprindeligt planlagte transport, så vil dette også være for egen regning.

En skirejseforsikring giver tryghed. Med en forsikring skal I ikke bekymre jer om egenbetaling, offentlig og privat klinik, fremmede sprog og uforståelige diagnoser. Forsikringsselskabet varetager alt og sørger efterfølgende for hjemtransport – vel og mærke uden egenbetaling. Du kan læse mere om vores forsikringer her. Alle forsikringer kan anvendes – der skal blot tegnes et skitillæg for at være dækkende på skirejsen.

Hvad skal I være opmærksomme på uden fælles rejseforsikring:
Herunder finder du en liste med nogle af de vigtige punkter at være opmærksom på i forbindelse med forsikring på skirejsen. Hvis I tegner en samlet forsikring hos os, sparer du alt besværet.

Rejsedeltager/elev undersøger:
-Har du/ familien en privat rejseforsikring?
-Dækker din/ familiens private rejseforsikring ved skirejseaktiviteter?
-Er din rejseforsikring tilknyttet en alarmcentral?

Gruppeleder/lærer udarbejder:

Såfremt der ikke tegnes en fælles skirejseforsikring, vil det for gruppelederen være hensigtsmæssigt at have en deltagerliste, med oplysninger om den enkelte rejsedeltagers forsikringsforhold;
-Navn på rejseforsikringsselskab
-Policenummer
-Kontakt telefonnummer til de respektive forsikringsselskaber
-Sikkerhed for at den enkelte er dækket på skirejse

Husk det blå kort

Rejseforsikring eller ej – husk, at I under alle omstændigheder altid skal medbringe det blå EU-sygesikringskort. Vær desuden opmærksom på at det skal bestilles min. 3 uger før afrejse. AlfA Travel modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.

 

 

Bliv klædt på som rejseleder

Hos AlfA Travel vil vi gøre alt for at du får succes som arrangør af grupperejser, skolerejser og firmarejser. Tilmeld dig her, så får du vores inspirationsmail kvit og frit.

Du bruger en gammel browser

Åh nej… Vi beklager, men du bruger en browser, der er for gammel til at vise alt det siden kan. Hvor ærgerligt.

Vi anbefaler, at du bruger en af nedenstående browsere i stedet.

Tak for din forståelse.

(Ikke anbefalet)