Kundeoplevelser - San Francisco


Her fortæller en af rejselederne, som har været i San Francisco med AlfA Travel, om sine oplevelser:

__________

"Vi har haft en fantastisk tur - den bedste studierejse til dato, så vi er allerede i fuld gang med planerne for den næste tur.

Flyrejsen - fin service ved check-in - forsinkelse på 2 timer ud af CPH uden kompensation. Jeg ved de ikke er forpligtede til det, men det ville have pyntet med en sodavand.

Vi nåede heldigvis det sidste tog fra lufthavnen ind til SF :-)

Det første hotel var fantastisk. Fin modtagelse af personalet - vand, vin og chokolade til lederne, bestilte pizzaer til alle og meget hjælpsomme. Vi ville gerne være blevet der under hele opholdet. Det andet hotel var helt ok, venlige mennesker, som desværre næsten virkede sure ift. det første hotel :-)

Tenderloin er et meget hårdt kvarter, og vi måtte finde "sikre ruter" til og fra hotellet, så på trods af de fine hoteller, vil vi ikke anbefale andre grupper at bo i det kvarter.

Hop on hop off var fin, men dog ikke pengene værd - busserne var overfyldte og i forhold til pris, kunne vi få mere for pengene ved at benytte lokale busser til den samme tur. Vi vil ikke vælge det igen, hvis vi selv skulle betale.

Vi tog en tur til Muir Woods - det kan anbefales www.nps.gov Der er arrangerede ture, men tag en bus til Sausalito og så er der shuttlebus derfra - det kostede omkring $12 pr. person. GG og GG-park er et must en søndag eftermiddag. Alcatraz er en oplevelse, men det er meget bøvlet med gruppebilletter, da der skal være 1 leder for hver 7 under 21 år. Billetter bestilles nemt via www.alcatrazcruises.com

Vi havde fokus på innovation og iværksætteri, så vi besøgte Danish Innovation Center i Palo Alto - det er nemt at komme til via Bart/Caltrain. Og dertil et par virksomheder i SF. Vi nåede ikke SF Zoo og Museum of Modern Art - de kan begge anbefales.

Vi rejser gerne til SF igen, og byen får de bedste anbefalinger. Med vores fokus vil vi måske overveje at bo i Palo Alto, da Silicon Valley har meget at tilbyde innovationselever, og det blev for besværligt at rejse ud af byen for mange gange. Så måske vil vi en anden gang dele turen mellem SF og Silicon Valley. Offentlig transport er muligt, men det kan ikke sammenlignes med europæiske storbyer - man kan komme alle steder med offentlig transport, det kræver blot vilje og god planlægning.

AlfA Travel/du har været helt fantastisk. Du skal have en medalje for at finde flybilletter og hotel til os med kort varsel og til en god pris - vi vil til enhver tid bruge Alfa/dig igen og roser dig overfor alle, som gider høre på os.

Vi prøver at finde penge til en tur for studieretningens lærere, så hele teamet kan få de samme gode oplevelser som vi har fået, så du hører fra os, når pengene er i hus."
Mette Hagensen, Varde Handelsskole
Studierejse til San Francisco

__________
 
Din ekspert
Heine Pedersen
2013 © AlfA Travel   l   Nygade 5   l   7500 Holstebro   l   Telefon 70 22 88 70   l  Mail
Modtag gode tilbud og nyheder
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV
Som modtager af AlfA Travels nyhedsbreve er du først i køen, når vi udsender gode tilbud og rejsenyheder.

Når du trykker ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du ja til at modtage en
mail fra os 1 – 2 gange om måneden. Nyhedsbrevet indeholder:
nyheder, tips, markedsføring af nye rejser/rejsemål samt tilbud.
Du bekræfter desuden at have læst vores betingelser for
udsendelse af nyhedsbreve nedenfor*. Du kan altid afmelde
dig nyhedsbrevet ved at klikke på det ”afmeldings-link”,
der medfølger i hvert nyhedsbrev.
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV