Tyrkiet - Istanbul
Bestil gratis tilbud på studietur til Istanbul og Tyrkiet.
Istanbul er en smuk og ikke mindst spændende metropol - og Istanbul er et godt mål for en studierejse. På en studietur, skolerejse eller grupperejse kan I opleve en by fyldt med smukke paladser og moskeer, der leder tankerne hen på 1001 nats eventyr med østens mystik.
Hos AlfA Travel er hjælper vi gerne med at planlægge og arrangere jeres program for jeres studietur til Istanbul.
Hvad indkvartering angår, får grupperne meget for pengene på en studietur til Tyrkiet og Istanbul. De fleste grupper indkvarteres på 2- eller 3-stjernede hoteller. Vi tilbyder dog flere forskellige typer af indkvartering, og hvis I har specielle ønsker undersøger vi meget gerne muligheden for at opfylde dem. Læs mere om vores hoteller i Istanbul.
Se vores vejledende priser og bestil et gratis og uforpligtende tilbud online. Ønsker I at høre mere, er også I velkomne til at kontakte jeres kontaktpersoner på 80 20 88 70.
Om Istanbul
Istanbul er ikke længere hovedstad i Tyrkiet, men det er stadig en af de vigtigste byer i landet og et interessant rejsemål for en studietur. Med et areal på størrelse med Fyn og med sine cirka 10 millioner indbyggere, er det en spændende metropol at gå på opdagelse i.
Byen ligger smukt ved Bosperusstrædet, hvor Det Gyldne Horn deler det europæiske Istanbul i to dele, den gamle by i syd, Sultanhamed, og den moderne bydel i nord, Beyoglu. På østsiden af Bosperus ligger det asiatiske Istanbul.
I kan opleve historiske pragtbygninger, fremragende museer, se gallerier, opleve det moderne Tyrkiet eller sejle en tur på Bosperus. Der er også mulighed for at lære mere om det tyrkiske samfund, som det ser ud i dag. Få et foredrag og en diskussion om Tyrkiet og landets position i forhold til EU eller besøg en Imam. De faglige muligheder i forbindelse med studierejser og skolerejser er helt i top!








