Grækenland - Kreta

Bestil gratis tilbud på jeres studietur til Kreta og Grækenland.



Den græske ø Kreta har rigtig meget at byde på i forhold til en grupperejse eller studierejse. Øens historie som centrum for den minoiske kultur og øens spændende geografi betyder, at der kan sammensættes en meget spændende og faglig studietur eller skolerejse til Kreta.

Hos AlfA Travel er vi meget gerne behjælpelige med at sammensætte et studieprogram, som er tilpasset jeres ønsker for en grupperejse og studietur til Kreta,

Vi tilbyder flere forskellige typer indkvartering på Kreta og undersøger gerne muligheden for at finde et hotel, som passer til netop jeres gruppes ønsker. Se vores hoteller her.

Ønsker I yderligere informationer eller et tilbud, der matcher jeres ønsker for en studierejse, kan i kontakte jeres kontaktpersoner på 80 20 88 70 eller bestille et gratis tilbud online.

Om Kreta
På grupperejser til Kreta er der naturligvis meget at opleve. Ikke mindst pga. at Kretas bronzealdercivilisation, den minoiske bronzealderkultur, var en af de mest veludviklede og en af Europas første større civilisationer i antikken. Minoerne var primært et handlende folk, der sejlede vidt og bredt i Middelhavet. Rundt om på øen er der stadig mange spændende levn at se fra minoerne.

Den absolutte hovedseværdighed på studieture til Kreta er Knossos. Sir Arthur Evans brugte 35 år på udgravningen af området, som startede i år 1900. Der knytter sig flere mytologiske fortællinger til paladset - bl.a. historien om Minotauros.

Phaistos paladset ligger ca. 90 km. fra Heraklion, og udgjorde et af de mest betydningsfulde centre for den minoiske kultur. Det er herfra den berømte og mystiske Phaistostallerken kommer. Minoerne har også været ved Gortys i Messaradalen, men ruinerne her er mest præget af romerne og byzantinerne. Den førkristne gud for bl.a. skønhed, musik og kunst, Apollon, havde også sit hjemsted her. I Gortys findes Agios Titos basilikaen, som er en af de ældste monumenter over kristendommen.

Psychrogrotterne er også et besøg værd. Grotterne var et af den minoiske kulturs vigtigste kultsteder, og der er fundet offergaver helt tilbage fra 2800 f. Kr., men de fineste fund er fra omkring 1800 f. Kr. Der er også mulighed for at opleve imponerende stalaktitter. Arkæologer har identificeret grotten som Zeus fødselssted.

Kretas natur er også en studierejse værd. Der er blandt andet mulighed for en gåtur gennem den imponerende Samariakløft eller et besøg ved en af områdets vingårde. På Kreta produceres der også oliven og masser af grøntsager. Alt i alt, et anderledes og interessant rejsemål for en studietur.

Galleri

Grækenland - Kreta

Din kontaktperson
Hoteller - Kreta
Program - Kreta
Priser - Kreta
2009 © Alfa Travel   l   Nygade 5   l   7500 Holstebro   l   Telefon 70 22 88 70   l   Mail