|
Sjældent kan man på en studierejse fornemme fortid og nutid så dybt forbundet med hinanden som i Napoli. En fascinerende storby, der med sin årtusindelange historie griber enhver besøgende om hjertet. Napoli’s og napolitanernes sjæl er en skøn forening af de mange folkeslag, der har erobret byen. Som Italiens tredjestørste by med sine ca. 1,2 millioner indbyggere og landets næststørste havneanlæg, er byen i dag efter en gennemgående restaurering på bygninger og monumenter samt miljøet i centrum, et sandt eventyr for enhver besøgende.
I forbindelse med vores grupperejser og studierejser til Napoli indkvarteres mange grupper på studenterklasse hotel. Se nogle af vores hoteller i Napoli. Finder du ikke det du søger - så kontakt os. Vi undersøger gerne muligheden for at finde et indkvarteringssted, som passer til netop jeres gruppes ønsker.
Se vejledende priser og bestil et uforpligtende tilbud på jeres skolerejse, studietur eller studierejse til Napoli. I er også altid velkommen til at kontakt en af vores rejsekonsulenter, som gerne hjælper med at planlægge og arrangere jeres fagprogram i Napoli på grupperejsen. Kontakt os på 80 20 88 70.
|
Napoli er en sanseoplevelse med alt fra de brede boulevarder til de smalle gyder. Det smukke historiske centrum omkring Piazza Plebiscito og Piazza del Municipio, hovedgaden Via Roma, San Carlo-Operaen, kongepaladset, det gamle fiskerleje Santa Lucia - og det godt og vel 18 kilometer lange kajanlæg, danner på en naturlig måde grænsen mod syd, direkte ud til Napolibugten med udsigt til øerne Capri, Ischia og Procida. Det er også oplagt at afsætte en dag på studierejsen til at besøge vulkanen Vesuv og Pompei.
Byen er bygget som i terrasser, og fra Posilipohøjen kan man nyde en af verdens absolut smukkeste udsigter: Napolibugten med sine øer, den kegleformede Vesuv-vulkan samt Monte Faitobjergene og længst mod syd den Sorrentinske halvø.
Kontakt os på 80 20 88 70 for mere information om denne rejsekombination til jeres studietur, studierejse eller grupperejse.
|
Skrevet af Jeanette Staunstrup Christensen
|
|
|