Flybilletter til grupper


Skal I på udveksling, eller har I selv sørget for indkvartering på gruppe- eller studierejsen, så hjælper vi meget gerne med at booke flybilletter. Det er ikke nødvendigvis hverken en fordel eller helt problemfrit at bestille flybilletter selv, hvis man rejser sammen i en gruppe.

Fordele ved at booke flybilletter hos et rejsebureau

Vi kan give en samlet pris
Hvis du booker flybilletter til grupperejsen hos os, får du en samlet pris for hele gruppen med det samme. Du kender således den samlede pris for hele gruppen INDEN du booker billetterne. Vi har med flere selskaber adgang til gruppe- og prisaftaler, som man ikke kan få, hvis man booker selv. Med flere selskaber kan vi endvidere garantere den givne pris i en vis periode - så har du tid til at beslutte, om det er de rette flybilletter for din gruppe. Bemærk, at der for enkelte lavprisselskaber gælder andre regler.
 
Vi tager ansvaret
Hvis I selv booker flybilletterne, er du som gruppeleder ofte både ansvarlig og økonomisk garant for flybilletterne. Det betyder fx, at skulle I blive ramt af strejke, aflysning, forsinkelse eller konkurs, så er det dig der står som ansvarlig og dermed også dig, der skal løse disse udfordringer. Booker I flybilletter hos os, tager vi os af sådanne uforudsete hændelser.

Vi sørger for fleksibilitet
Ofte er der meget begrænset fleksibilitet på online-flybilletter. Det kan give udfordringer, hvis I fx skal lave navneændringer eller får afmeldinger. Når I booker flybilletterne hos os, hæfter I kun for det indbetalte depositum helt frem til 45 dage før afrejse. Vi giver fleksibilitet, hvor det er muligt, så en navneændring eller afmelding ikke bliver en dyr affære for jer. Bemærk, at der kan være andre regler for enkelte lavprisselskaber.

Ulemper ved selv at bestille flybilletter til grupperejsen:

Man kan let tro, at det er nemt og ligetil selv at sørge for flybilletterne til studierejsen. Det er det dog ikke altid. For mange flyselskaber gælder det, at man kun kan booke 9 billetter af gangen. Man kan ofte finde rigtig billige flybilletter for de første 9 billetter, men typisk er de næste 9 billetter noget dyrere. Det er således svært at gennemskue, om der er plads, eller hvad prisen for hele gruppen ender med at blive. Hvis du selv booker flybilletterne, skal de desuden typisk betales med det samme, og du står som økonomisk garant for hele arrangementet.

BILLIGE flybilletter til grupper

Vi ved, hvornår grupperne rejser. Derfor køber vi ofte flypladser ind på forhånd, og dét kan være en stor fordel for prisen på flybilletterne. Skal du bruge flybilletter til en grupperejse, vil det derfor være en fordel at undersøge, hvad vi kan tilbyde. Som grundregel vil det være en fordel at være ude i god tid – de BILLIGSTE flybilletter får man typisk, hvis man er tidligt ude – meget gerne et år før afrejse. Sandsynligvis kender I på dét tidspunkt ikke navnene på alle deltagere, men det er ikke noget problem; når vi laver en gruppereservation på flybilletter, skal vi i de fleste tilfælde først bruge navnene senere. På den måde sikrer vi, at I har pladser nok og ikke hænger på tomme sæder.

Skal vi hjælpe med flybilletter til din grupperejse?

Det vil vi gerne! Kontakt os på 8020 8870 eller info@alfatravel.dk og hør, hvordan vi kan hjælpe jer.
Din ekspert
Heine Pedersen
Billedgalleri
2013 © AlfA Travel   l   Nygade 5   l   7500 Holstebro   l   Telefon 70 22 88 70   l  Mail
Modtag gode tilbud og nyheder
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV
Som modtager af AlfA Travels nyhedsbreve er du først i køen, når vi udsender gode tilbud og rejsenyheder :)

Vi sender normalt 1-2 nyhedsbreve i måneden.
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV