FAQ: Vær opmærksom når mindreårige rejser uden forældre


Hvis du rejser med andres børn og unge mennesker på grupperejse, skolerejse eller sportsrejse skal du være opmærksom på, at undersøge om der er specielle rejseregler for mindreårige i det land, som gruppen rejser til. 

I mange lande kræver man, at den eller de forældrene der har forældremyndigheden udarbejder en samtykkeerklæring, som giver tilladelse til at gruppelederen ledsager barnet på rejsen. Reglerne om samtykke varierer meget fra land til land. 

Der foreligger ikke en endelig og udtømmende fortegnelse over, hvilke lande det drejer sig om, og de nærmere regler og definitionen af, hvornår børn og unge er mindreårige, varierer fra land til land. Det anbefales derfor, at du kontakter ambassaden/konsulatet for det land, som din rejse rejse går til, for at få oplys, hvorledes du skal forholde dig.

Har du spørgsmål til udformning af samtykkeerklæringen, kontakt venligst destinations-landets ambassade/konsulat. Find kontaktoplysninger til ambassaderne her: Copenhagen Diplomatic List 

Det er gruppens og rejsedeltagernes ansvar at sikre, at rejselandets ind- og udrejseregler overholdes. Det er landets myndigheder, som fastlægger ind- og udrejsereglerne for landet, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene. Derfor anbefales det, at du kontakter det pågældende lands myndigheder forud for din rejse for bl.a. at sikre, at dit barn kan rejse til det pågældende land alene.

Læs evt. mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her.

Danmarks Rejsebureauforening har behandlet problematikken i en pressemeddelse udsendt d. 23.01 2018. De fremhæver i pressemeddelelsen, at flere lande i højere grad håndhæver kravene om forældresamtykke, når unge rejser udenfor Danmark uden deres forældre. I værste fald kan gruppen nægtes indrejse til det pågældende land. Det er derfor vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i reglerne forud for rejsen.

Læs hele pressemeddelelsen her.

Din ekspert
Lise Sloth Pedersen
2013 © AlfA Travel   l   Nygade 5   l   7500 Holstebro   l   Telefon 70 22 88 70   l  Mail
Modtag gode tilbud og nyheder
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV
Som modtager af AlfA Travels nyhedsbreve er du først i køen, når vi udsender gode tilbud og rejsenyheder.

Når du trykker ”Tilmeld nyhedsbrev”, siger du ja til at modtage en
mail fra os 1 – 2 gange om måneden. Nyhedsbrevet indeholder:
nyheder, tips, markedsføring af nye rejser/rejsemål samt tilbud.
Du bekræfter desuden at have læst vores betingelser for
udsendelse af nyhedsbreve nedenfor*. Du kan altid afmelde
dig nyhedsbrevet ved at klikke på det ”afmeldings-link”,
der medfølger i hvert nyhedsbrev.
TILMELD DIG ALFA TRAVELS NYHEDSBREV