Hoteller - Budapest

Nedenfor ses et udpluk af vore indkvarteringsmuligheder i Budapest. Har du spørgsmål eller specielle ønsker til indkvarteringen i Budapest er du velkommen til at kontakte AlfA Travel på 80 20 88 70. Du er også meget velkommen til at bestille et gratis og uforpligtende tilbud på jeres studierejse via formularen.

Broadway Hostel

1-stjernet hostel med den perfekte beliggenhed, i gåafstand fra det populære strøg Váci utca i centrum af Budapest. Nyt og pænt hostel (åbnet 2007) med en international stemning. Der findes ikke morgenmadsrestaurant på hotellet, så opholdet er uden morgenmad. Morgenmad kan købes på en nærliggende restaurant (fra EUR 4,00-5,50 pr. person). Indkvartering i pæne og enkle 6-10 sengsværelser, alle opdelt i mindre sektioner af 2 personer. Bad og toilet findes på gangen.
Se mere på www.broadwayhostel.hu.

Se hotellets placering på bykortet.

Hostel Marco Polo

Et meget populært og rigtig godt 2-stjernet hostel beliggende supercentralt i det centrale Pest, 2 metrostop fra gågaden Váci utca. Indkvartering i pæne og enkle 6-12 sengsværelser, alle opdelt i mindre sektioner af 2 personer. Hver sektion har eget klædeskab samt bord og stol. Alle værelser med bad og toilet. Hyggelig kælderrestaurant, dart/billard-lokale og lille gårdhave. Morgenmaden er kontinental.
Se mere på www.marcopolohostel.com.

Se hotellets placering på bykortet.

Hotel Fortuna

Pænt 3-stjernet hyggeligt, familieejet hotel, beliggende ved metrostation Nagyvárad tér, hvorfra der er 2 stop til Grand Boulevard. I området ved hotellet findes en del restauranter og pubber. Hotellet råder over 83 senge i alt. Indkvartering i pæne 3-4 sengsværelser, alle med skrå vægge med højt til loftet og synlige bjælker, TV, telefon, køleskab samt badeværelse. Morgenmaden er buffet.
Se mere på www.fortunahotel.hu.

Se hotellets placering på bykortet.

Hotel Császár

Et meget charmerende og nyrenoveret 3-stjernet hotel beliggende i hjertet af Buda overfor Donau-floden og kun 500 meter fra Margrethe-broen. Gågadeområdet i Budapest kan nås til fods fra hotellet, eller man kan benytte sporvogn nr. 4 eller 6 langs Grand Boulevard eller bus nr. 86. Der er bar og udendørs swimmingpool på hotellet. Der opkræves tillæg for at benytte swimmingpoolen. Morgenmadsbuffet serveres i hotellets morgenmadsrestaurant, som har plads til 20 gæster ad gangen. Indkvartering sker i meget pæne og rummelige 3/4-sengsværelser med eget badeværelse.
Se mere på www.csaszarhotel.hu.

Se hotellets placering på bykortet.

Hotel Baross

Et charmerende og helt nyrenoveret 3-stjernet hotel beliggende meget centralt på Baross tér et af byens travle pladser tæt ved Keleti stationen, og få minutters gang fra gågadeområdet. Hotellet findes på de 3 øverste etager af i alt 6 i en mere end 100 år gammel bygning. Gode værelser med bad og toilet, TV, radio, telefon, minibar og aircondition. Hotellet har en lille bar, og i receptionen findes ”safety-box”. Indkvartering i pæne 3-4 sengsværelser alle med TV, telefon, køleskab og bad og toilet. Morgenmaden er buffet.
Se mere på www.barosshotel.hu.

Se hotellets placering på bykortet.

Continental Hotel Zara

Det er et 4-stjernet superior hotel beliggende på Pest siden nær den store boulevard og i gåafstand af den jødiske synagoge helt centralt i Budapest. Hotellet åbnede i juni 2010 og har alle tænkelige faciliteter – restauranter, barer, spa, wellness, Wifi, room-service, Gallery Café, butik, inden- og udendørs swimmingpool samt fitnesscenter. Hotellet råder over 263 værelser med aircondition.
Se mere på www.continentalhotelzara.com.

Se hotellets placering på bykortet.

Ovenstående er kun et udpluk af vore indkvarteringsmuligheder i Budapest. Har du specielle ønsker eller spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte AlfA Travel. Vi laver gerne et gratis og tilpasset tilbud på jeres rejse til Ungarn og Budapest.

Studietur Budapest - Studierejser Budapest - Grupperejser Budapest - Skolerejser Budapest

Galleri

Hoteller - Budapest

Din kontaktperson
Program Budapest
Priser - Budapest
Kundeoplevelser
2009 © Alfa Travel   l   Nygade 5   l   7500 Holstebro   l   Telefon 70 22 88 70   l   Mail